Indlæser Begivenheder

WORKSHOP: BRODERI PÅ STRIK VED HELENE JENSEN

Broderi på strik – nål og tråd versus garn og pinde.
På denne workshop dykker vi ned i en række spændende broderiteknikker, der er perfekte til strikkede flader. Vi bruger maskerne som var de broderistof og udforsker, hvordan broderi kan forvandle din strik til noget helt unikt. Teknikkerne giver dig mulighed for at skabe farverige dekorationer, fremhæve former i strukturmønstre eller måske give din gamle 90’er-striktrøje et friskt, moderne udtryk.
Afslutningsvis får du tid til at lave dine egne prøver, hvor du selv udvikler den strikkede bund, du vil brodere på.

Praktisk info:
Ca. 14 dage før kursusstart modtager du en mail med vejledning til at strikke to små prøver hjemmefra. På den måde kan vi springe direkte ud i broderiets magiske verden, når vi mødes.

Du skal medbringe:
Strikkepinde i forskellige størrelser
Stoppenål
Saks
Blyant og viskelæder
Garnrester i forskellige tykkelser og farver, også gerne til fælles afbenyttelse

Sprog: Dansk

Underviser: Helene Jensen.
Helene Jensen er tekstildesigner og har en baggrund, der omfatter undervisning på både design- og højskoler, udgivelse af bøger samt deltagelse i udstillinger og senest en tur til Japan med strik.
Helene elsker strik, og hvordan man med blot et par pinde og nogle meter garn kan udfordre velkendte teknikker. Hun bliver begejstret, når hun finder nye kombinationer af farver og formgivning – eller sætter benspænd – og altid med humoren som en ekstra tråd i strikken.

www.helenejensenknit.dk
Instagram: @helenejensenknit
Facebook: Helene Jensen knit

Detaljer
Dato:
27. marts 2025
Tidspunkt:
09:00 - 12:00
Pris:
DKK475
sted
Wool Days Thy, Bredgade 131
Hurup, 7760
Del Arrangement

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Hold dig opdateret og få nyheder om Wool Days Thy.
Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.