
Vil du lære teknikken af de bedste…? Så gå ikke glip af dette grundkursus i Ziggurat-teknikken, hvor du strikker din drømmetrøje med den flotte og sømløse teknik.
Åsa er nemlig en strik. Hun får dig til at overgive dig og hengive dig til at strikke så du overrasker dig selv og andre. Det er magien i hendes Zigguratmetode, at skabe skulpturelle tredimensionelle bærestykker fra en simpel garntråd, som væver, bugter sig, zigser, former og bygger noget både brugbart og smukt – og aldeles sømløst.
Vi strikker de første trin på en Ziggurat trøje oppefra og ned med indbyggede, flotte ærmekupler og alt i et sammenhængende stykke. Dette er en alt-i-én-teknik med skræddersyet snit uden sømme og uden nogensinde at klippe garnet.
Du skal medbringe:
• 1 nøgle (50 g) ensfarvet, lyst, tykkere (DK-weight) garn (glat, ikke alt for uldent)
• 80–100 cm lang rundpinde der passer til garnet (3.5–4 mm)
• hæklenål – lidt mindre størrelse end strikkepinden
• maskemarkører (den slags der kan åbnes)
Du får udleveret handout med opskrift til Zigguratlettissimo.
Bøger kan købes på kurset:
Åsa Tricosa Ziggurats: 16 Elegantly Seamless Knits (2018)
Åsa Tricosa Ziggurats · Colour & Texture (2025)
Kaffe/the samt en lille snack er inkluderet i prisen.
Sprog:
Dansk (svensk-dansk)
English
(I can take questions in German – Fragen auf Deutsch möglich)
Underviser: Åsa Tricosa
Åsa er oprindelig stockholmer, men har flyttet lidt omkring – New York, Boston, Sussex, Singapore, Skotland, Tyskland. Nu har hun fundet en tråd og strikket sig tilbage nordpå til Danmark, med mand og en del garn. Hun er forfatter til to smukke (og vægtige) ziggurat-bøger.
Instagram: @asatricosa
Hjemmeside: asatricosa.com
Hold dig opdateret og få nyheder om Wool Days Thy.
Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.