Indlæser Begivenheder

WORKSHOP: STRIK PÅ MUSEET VED CHARLOTTE BOJE H. ANDERSEN

Billetten er kun gyldig med partout- eller dagsbillet.

Bemærk: Dette er en 6 timers workshop.

Busafgang kl. 9.00 fra Hurup Station til Heltborg Museum.
Busafgang kl. 14.45 fra Heltborg Museum til Hurup Station.
Der serveres en let frokost i løbet af kursusdagen.
Transport, frokost og entrebillet til Heltborg Museum er inkl. i kursusgebyret.

Kunstneres evne til at fange motiver, farver og lys i deres værker er fascinerende, og malerierne kan give inspiration til farvesammensætninger og mønstre i strik.

Kunstneren Jens Søndergaard (1895-1957) havde sin barndom i Hurup, og gennem hele livet malede han mange af sine billeder i Thy, hvor han fangede de dramatiske landskabsformer og samspillet mellem land og vand. Han er også kendt for at være glad for farver.

På workshoppen vil vi fordybe os i nogle af Søndergaards malerier, sammensætte en farvepalet og strikke et lille billede.

Workshoppen foregår på Heltborg Museum, der har en stor samling af Søndergaards billeder. Der er adgang til Heltborg Museum i forbindelse med workshoppen.

Du skal medbringe:
Strikkepinde str. 2½, 3, 3½, 4.
Notesbog, evt. farveblyanter, saks, stoppenål.
Kamera eller mobiltelefon til fotografering.

Er der noget, man skal/kan tilkøbe på kurset:
Materialeforbrug 50 kr. pr. person som betales direkte til underviseren.

Sprog: Dansk

Underviser: Charlotte Boje H. Andersen. Indfødt thybo, kulturhistoriker og passioneret strikker

Instagram: @charlotteboje

Detaljer
Dato:
22. september 2024
Tidspunkt:
09:00 - 15:00
Pris:
DKK 700
sted
Heltborg Museum, Skårhøjvej 15
Heltborg, 7760
Mødested: Hurup Station
Del Arrangement

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Hold dig opdateret og få nyheder om Wool Days Thy.
Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.