Billetten er kun gyldig med partout- eller dagsbillet.
Plantefarvning er dybt fascinerende og når man farver, bliver man gang på gang forundret over naturens evne til at skabe smukke farver. På denne workshop får du en introduktion til plantefarvning, hvor du lærer om gode farveplanter og fibre. Vi skal også snakke om forberedelser til plantefarvning og efterbehandling – og så skal vi selvfølgelig have tændt op for gryderne og skabe vores egne smukke garner.
Vi farver på flere forskellige baser i 2 forskellige farvebade.
Når workshoppen er slut, vil alle som minimum have 4 forskellige farver med hjem, et kompendie og viden til at fortsætte farvningen derhjemme.
Hvad skal man medbringe:
Praktisk tøj og et par gummihandsker
Godt humør + strikketøj til når vi venter på garnet i gryderne
Er der noget, man skal/kan tilkøbe på kurset:
Materiale udgifter på 175 DKK (4x50g forberedt garn til farvning), som betales til underviseren.
Der vil være mulighed for at tilkøbe yderligere garn såfremt man ønsker at farve mere.
Sprog: Dansk
Underviser: Cecilie Klindt, Vildspire
www.vildspire.dk
Instagram: @vildspire
Facebook: vildspire
Hold dig opdateret og få nyheder om Wool Days Thy.
Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.