Indlæser Begivenheder

WORKSHOP: FREEFORM, FILT OG PERLEBRODERI VED ANNA-STINA BILLUND

På denne workshop lærer du teknikker med at skabe freeform-‘amøber’, montere dem på filt og herefter udsmykke arbejdet med perler.

Du lærer de grundlæggende principper bag freeform – og når omkring alle teknikkerne, som giver dig mulighed for selv at arbejde videre med at udsmykke alt muligt efterfølgende.

Vi arbejder med farver, form og teknikker i både strik og hækling.

Du bliver udfordret på din ide om, at rundt og firkantet ikke kan forenes, og du vil helt sikkert stifte bekendtskab med teknikker, du ikke kender i forvejen – men også blive rigtig glad for de teknikker, du allerede mestrer.

Du kan forvente at blive glad i låget – at få mod på nye farvesammensætninger og at få lyst til at sætte teknikker sammen på nye måder

Du skal medbringe:
Et stykke filtet strik – stort eller småt (fx til brug for en taske)
Små garnrester i forskellige farver, tykkelser og kvaliteter – alt kan bruges og perler.
Hertil hæklenåle og strømpepinde fra ca. 2,5mm – 4,5 mm
En saks, en lille tynd nål og sytråd i samme farve som din filt til perlerne og en stoppenål.

Er der noget man skal/kan købe på kurset:
Det er muligt at købe små lækre garner, perler og færdigstrikkede små filtstykker til at lave dit eget første smukke forsøg med disse teknikker.

Kaffe/the samt en lille snack er inkluderet i prisen.

Sprog: Dansk

Underviser: Anna-Stina Billund.
Anna-Stina er passioneret freeformer, kreativ strikker og garn- og farveelsker. Hun har været kreativ med garn og pinde/nåle hele sit liv ved siden af sit spændende arbejdsliv som leder af flere forskellige kreative institutioner – fx Huset i Hasserisgade i Aalborg og Odense designakademi (Den gamle fagskole) blandt andre. Hun har flere uddannelser bag sig bl.a. lærer, psykolog og musikuddannet fra AAU.

Instagram: @annastinastrik
Facebook: Annastinastrik

Detaljer
Dato:
20. september 2025
Tidspunkt:
14:00 - 17:00
Pris:
DKK475
sted
Hurup Skole, Idrætsvej 11
Hurup, 7760
Bygning A | Lokale 3
Del Arrangement

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Hold dig opdateret og få nyheder om Wool Days Thy.
Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.