STRIK, NATUR & GOURMET I THY
En weekend for dig, der elsker strik – og har lyst til at opleve Thy på en helt særlig måde.
Tag med på et lille, eksklusivt weekendophold, hvor strik og Thy går hånd i hånd.
Vi skal strikke, fordybe os og lære nyt – men også ud i det landskab, der gør Thy til noget helt særligt. Med strikkepindene i hånden oplever vi Nationalpark Thy og Vesterhavet, og vi lader naturens farver, former, lys og stemninger inspirere vores strik. Her er naturen ikke bare noget, vi skal se på. Den bliver en del af det, vi strikker.
Glæd dig blandt andet til:
• Kreative workshops og masser af strikketid
• Strik i Nationalpark Thy – med naturen som inspiration
• Oplevelser ved Vesterhavet og i det særlige landskab der kendetegner Thy
• Lokale fortællinger og hyggelige kaffestunder
• Gourmet og lokale smagsoplevelser
• Fællesskab med andre strikkere
• Ro, nærvær og inspiration
Vi bor på hyggelige Hotel Thinggaard i Hurup, og undervejs venter kreative workshops, naturoplevelser, gourmetmåltider, kaffe, hygge og masser af tid til at være sammen.
Vi er kun 20-25 deltagere på dette første pilotophold, så der bliver god tid til både strik, samtaler og nærvær.
Dette er inkluderet i weekendopholdet:
Forplejning og overnatning:
• 2 x overnatning på Hotel Thinggaard
• 2 x aftensmad (gourmetmenu fredag og aftenmenu lørdag)
• 2 x aftenkaffe (på hotellet fredag og hos Thy specialhandel lørdag)
• 2 x morgenbuffet (lørdag og søndag)
• 2 x frokost inkl. drikkevarer (Nationalpark Thy lørdag og WDT Kiosk søndag) –
• 2 x eftermiddagskaffe (på hotellet fredag og i Agger lørdag)
Oplevelser og kreativitet
• 1 x kreativ miniworkshop (45 min.), broderi på tekstiler v/Lene Bundgaard Chang
• 1 x kreativ miniworkshop (90 min.), nålefilt på strik v/Lotte Littau Kjærgaard
• 1 x strikkeworkshop i Nationalpark Thy (5 timer inkl. transport) v/Charlotte Boje H. Andersen
• 1 x guidet tur til Agger – Vesterhavet og vinden
• Strik, portvin og hygge hos Thy Specialhandel
• Historien om Wool Days Thy v/Lotte Littau Kjærgaard
PROGRAM:
Fredag d. 9. april 2027:
• Kl. 15-17 Ankomst, check in, eftermiddagskaffe
• Kl. 17 Velkomst
• Kl. 18-20.45 3-retters gourmetmenu
• Kl. 20.45-21.30 Mini workshop: Broderi på tekstiler v/Lene Bundgaard Chang
Lørdag d. 10. april 2027:
• Kl. 7-9 Morgenbuffet
• Kl. 9 Afgang med bus til Nationalpark Thy
• Kl. 9-14 Workshop ’Strik i Nationalpark Thy’ v/Charlotte Boje H. Andersen
• Kl. 14 Afgang med bus til Agger
• KL. 14.15-16 Agger – Vesterhavet og vinden, fortælling v/Charlotte Boje H. Andersen
Eftermiddagskaffe hos Signalmasten
• Kl. 16 Afgang bus fra Agger til Hurup
• Kl. 16.30-18 Fri strikketid og hyggeligt samvær.
• Kl. 18-20 2-retters aftenmenu
• Kl. 20-22 Dessert/aftenkaffe: Strik, portvin og hygge hos Thy Specialhandel
Søndag d. 11. april 2027:
• Kl. 7-9 Morgenbuffet
• Kl. 9.30-11 Historien om Wool Days Thy: Fra Fanø til Thy – historien om en strikkefestival v/Lotte Littau Kjærgaard
• Kl. 11-12.30 Mini workshop: Nålefilt på strik v/Lotte Littau Kjærgaard
• Kl. 12.30 Frokost i WDT Kiosk
• Kl. 13 Tak for nu
PRAKTISKE INFORMATIONER:
Til strikke-workshoppen i Nationalpark Thy må du meget gerne medbringe:
• Strikkepinde str. 2½, 3, 3½, 4.
• Notesbog, evt. farveblyanter, saks, stoppenål.
• Kamera eller mobiltelefon til fotografering.
Da vi skal gå på ujævne stier, er det en god ide at medbringe vandrestøvler. Siddeunderlag og vindtæt overtøj er også nødvendig. Måske en festivalstol, hvis du ikke
vil sidde i marehalmen.
Hotel Thinggaard ligger lige overfor Hurup Station, så der er let adgang til hotellet uanset om du kommer med tog eller bus. Der er gratis parkering på hotellets parkeringsplads, ligesom der også er mulighed for mod betaling at oplade sin elbil.
Pris for weekendophold – 3 dage 2 nætter – per person i delt 3-4 personers værelse kr. 4.269,-.
Tillæg per person i delt dobbeltværelse (2 enkeltsenge) kr. 200,-.
Tillæg per person i enkeltværelse kr. 700,-.