Indlæser Begivenheder

MANDETUR (NATURLIGVIS FOR ALLE)

Vi ved at flere af vores festivalgæster har en partner med, som måske ikke lige umiddelbart er helt så passionerede omkring strik og garn som os.

Derfor har vi i samarbejde med en flok gode, lokale borgere arrangeret en ‘mandetur’ (alle er naturligvis velkomne) rundt om i Sydthy, hvor der både bliver mulighed for at se og opleve vores forunderlige natur – men hvor der også er indlagt besøg hos to yderst interessante virksomheder Thy Øko bær og Thy Whisky.

Vi skal på den guidede rundtur se noget af Sydthy, men ikke mindst få en god fortælling om Nationalpark Thy, Danmarks første nationalpark – hvor Vesterhavet rammer Thy med fuld kraft, hvor sandstormene rasede i århundreder, hvor vidderne er større og naturen vildere. Fuld af enestående naturoplevelser, men også alt det vi kommer forbi, og det vi besøger på rundturen

Kl. 10.00 Afgang fra Hurup Skole, Hovedindgangen, Idrætsvej 11, 7760 Hurup

På den guidet rundtur, vil vi komme forbi nordens største landsbykirke Vestervig Kirke og få historien som Sct. Thøger – Klosterkirke indtil reformationen og videre til i dag.
Vi kommer til den lille fiskerlandsby Agger og hører historien om Vesterhavet som nabo, og det man tabte til havet.

Videre med redningsvejen mod Lodbjerg Fyr, hvor vi bliver klogere på sandflugtsperioden midt i 1800.

Kl. 11.45 Vi stopper ved et af de få fyr i Danmark, som er bygget i granit. Vi får historien om Lodbjerg Fyr og nogle fortællinger derfra. Der er mulighed for at komme op i Fyrtårnet samt se udstillingen. Vi indtager vores mad og drikkevarer her.

Kl. 12.45 kører vi mod Thy Whisky i Sønderhå. Her får vi en guidet rundvisning af både Whisky produktionen og det økologiske landbrug. Her får vi vores medbragte kaffe og kage.

Vi drager videre mod Stenbjerg, hvor vi ser den smukke landingsplads, hvor man trækker fiskerbåde op den dag i dag. Stenbjerg er et af de steder i Thy, der bliver fotograferet allermest af turister.

Kl. 15.30 kører vi mod Thy Økobær, hvor vi får en fortælling og historien om Thy Økobær, men også smager Thy Økobær drikken. De dyrker, høster, sorterer, vasker, fryser og producerer færdige produkter fra egen avl. Her er ingen transport fra bærrene plukkes til de fryses og presses – til saft eller sirup eller til videresalg hos andre fødevareproducenter og restauranter.

Kl. ca. 16.30 Ankomst til Hurup Skole.

Alt er inklusiv i prisen (kørsel, forplejning, entré).

Detaljer
Dato:
21. september 2024
Tidspunkt:
10:00 - 16:30
Pris:
DKK 550
sted
Hurup Skole, Idrætsvej 11
Hurup, 7760
Del Arrangement

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Hold dig opdateret og få nyheder om Wool Days Thy.
Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.