Christel Seyfarth, strikkedesigner og mangeårig arrangør af Fanø Strikkefestival.
Oplev Christel Seyfarth og ikke mindst hendes passion for Shetland og strik i dette interessante foredrag. ”Alle har hørt om Shetland og deres fantastiske strikketraditioner og uldprodukter. At besøge disse øer er en meget inspirerende oplevelse for os, der strikker. Jeg har været på Shetland flere gange, både alene og med strikkegrupper, og jeg har sammensat et dejligt foredrag med alt det bedste fra disse rejser. Jeg viser masser af billeder fra Shetland, både fra naturen og fra de strik-relaterede besøg, jeg har haft deroppe. Derudover kigger vi lidt nærmere på, hvorfor de er så berømte for deres strik, og hvad det er, der kendetegner en ”ægte” Fair-Isle model. Foredraget bliver et mix af (strik)inspiration og dejlige historier deroppefra.”
Der er kun adgang til Hurup Hallerne med dags- eller partoutbillet.
Hold dig opdateret og få nyheder om Wool Days Thy.
Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.