Indlæser Begivenheder

FOREDRAG: CRAFT PSYKOLOGI VED ANNE KIRKETERP

Hvorfor lytter man bedre med craft i hænderne? Hvad er koblede aktiviteter? Hvorfor er det nødvendigt at være i gang med mindst 5-10 projekter? Hvorfor er det stressreducerende at lave craft?

Anne Kirketerp er håndarbejdslærer, psykolog, Ph.d., ophavskvinde til området Craft-psykologi og aktuel med en ny redigeret bog om emnet. Anne har selv mindst 30 forskellige projekter i gang, og mestrer mange forskellige craft typer. Hun kan håndtere de fleste værktøjer og elsker alt fra at renovere huse, lave mosaik og strikke med og uden opskrift, til at væve store komplekse projekter – hvilket hun engang var sikker på at hun skulle bruge hele sit liv på.

Det har fået en renæssance at lave ”craft” altså lave noget skabende med hænderne. Uanset om det er strik, broderi, surdej eller syning så har rigtig mange opdaget, hvor dejligt det er at være helt fordybet og opleve den tilstand af ”meningsfuld selvforglemmelse” når projektet bare overtager alle tanker.

Vi ved, at vi får det godt af at arbejde med vores passion/hobby. Vi glemmer alt andet for et stykke tid, når vi helliger os arbejdet med craft. Men hvorfor er det sådan? Hvad er psykologien bag?

Hør om 6 års forskning om alle de sundhedsfremmende fordele det har at lave craft. Og hør det videnskabelige argument for hvorfor det er vigtigt at have 10 projekter i gang samtidig!

 

Der er kun adgang til Hurup Hallerne med dags- eller partoutbillet.

 

Detaljer
Dato:
20. september 2025
Tidspunkt:
11:00 - 12:00
Pris:
GRATIS
sted
Hurup Hallerne, Idrætsvej 7
Hurup Thy, 7760 Danmark
Del Arrangement

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Hold dig opdateret og få nyheder om Wool Days Thy.
Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.